Historien bag de smukke glasknapper
Omkring 1760 starter produktionen af glasknapper i Europa med opfindelsen af metalstøbeformen. Herefter går det stærkt, og der produceres glasknapper til al slags beklædning, børnetøj, fine dragter og uniformer.
Under 2. Verdenskrig bliver mange af glasfabrikanterne nødt til at indstille produktionen, hvorefter de billige, populære plasticknapper fra Asien vinder frem på markedet.
I dag er der kun ganske få der kender det ædle håndværk at støbe en glasknap.
Glasfarverne
Glasset i de smukke knapper stammer fra europæiske bjerge, hvor man udvinder kalksten og silicium, der skaber det neutrale, transparente glas. Herefter tilsættes metaller for at fremtrylle de smukke farver, og glasset formes i lange stave.
Glasknapperne støbes manuelt
Glasstavene opvarmes ved høje temperaturer indtil den yderste del af staven begynder at smelte, så den kan flyde ned i støbeformen. Der er tale om en meget langsommelig proces, som foregår manuelt for at sikre at hver enkelt knap bliver helt perfekt.
Støbeformene
De fleste af de unikke støbeforme der bruges til glasknapper, er over hundrede år gamle. Gennem årene har de støbt mange flotte knapper. Jeg er stolt over at vi stadig kan bruge de gamle produktionsforme.
Efterbehandling af glasknapperne
Når knapperne er støbt, er der endnu lang vej før de kan komme på tøjet. De skal poleres og slibes i vand for at undgå skarpe kanter. Knapperne skal have en blød overflade og afrundede kanter.
Håndmalede glasknapper
Når knapperne er blevet slebet og poleret, er de færdige. Nu kan de forblive som de er med deres fine farver og mønstre eller de kan forfines yderligere ved at påføre elegante dekorationer med små penselstrøg. Herved bliver de helt unikke.
Endelig skal de håndmalede knapper brændes, inden de kan monteres på tøjet.