Om Fine Detail

Bag Fine Detail står jeg, Luise Tanhøj Østergaard — og jeg er vild med glasknapper med historie.

Siden jeg uddannede mig inden for beklædningsdesign, har jeg samlet på historiske glasknapper. Det der startede som en passion, er blevet til Fine Detail — min måde at dele disse små skønheder med dig, der også sætter pris på det langsomme, det håndgjorte og den detalje, der gør en forskel.

Fremstilling af glasknapper er et sirligt håndværk, der er gået i arv gennem generationer. Knapperne formes og males i hånden efter gamle europæiske traditioner af de samme familier, der har mestret håndværket i over 100 år. Jeg har fået en enestående mulighed for at samarbejde direkte med disse håndværkerfamilier — og bringe deres knapper frem fra glemslen og ud til jer, der forstår værdien af dem.

I en tid hvor alting går stærkt, tror jeg på fordybelse, sanselighed og glæden ved at skabe noget med hænderne, der holder længe. En lille knap har stor effekt. Den hjemmestrikkede cardigan, den hæklede vest eller jakken, du har broderet på i måneder — den fortjener den sidste, rigtige detalje. En rosa glasknap med en mariehøne der folder vingerne ud. En blomsterknap med similisten på skulderen af en uldsweater. En guldknap der fanger sollyset i et glimt.

Jeg har knapper til alle typer og stilarter — små, kuraterede skønheder med stor kraft. Kig endelig forbi min webshop, og skriv endelig til mig hvis du har ønsker til sortimentet.

Sammen med mit team finder vi den knap fra svundne tider, der bliver den fine detalje på dit håndarbejde.